Oplevelse med croquis

Denne fortælling er skrevet som inspiration til dig, der er nysgerrig på sensuel massage, diskret forkælelse, fantasier og nærvær hos Husalfen. Måske vækker den en tanke, en lyst eller en idé til noget, du selv kunne tænke dig at opleve.

Jeg kan godt lide udfordringen i at sidde croquis for en tegner. Der er noget særligt ved at være den, der bliver betragtet. Ikke på den hurtige og overfladiske måde, men langsomt, koncentreret og med et blik, der følger kroppens linjer, muskler, former og små detaljer.

Det er en anderledes form for nøgenhed. Man er ikke bare afklædt. Man bliver set.

Jeg blev kontaktet af en moden kvinde, der gerne ville bruge en croquismodel. Hun havde tegnet en del tidligere, men det lå nogle år tilbage, og hun havde fået lyst til at genoptage det. Hun skrev høfligt, lidt forsigtigt, men også med en tydelig nysgerrighed mellem linjerne. Hun ville gerne tegne en mand igen. En rigtig mand. Ikke efter fotografier, ikke efter gamle øvelser, men levende, nøgen og til stede foran hende.

Vi aftalte, at jeg skulle komme forbi til en kop kaffe, så vi kunne hilse på hinanden, tale lidt og se på det, hun tidligere havde lavet. Hun var sidst i 50’erne, varm i blikket og med en rolig, kvindelig selvsikkerhed over sig. Hendes hjem var rodet, men hyggeligt. Der var bøger, papir, gamle skitser, kaffekopper og små ting overalt. Det føltes beboet, personligt og intimt på en måde, der straks gjorde stemningen mere afslappet.

Vi satte os med kaffe, og hun viste mig nogle af sine gamle tegninger. De var virkelig flotte. Der var en sikkerhed i hendes streg, især når hun tegnede kroppe. Hun havde blik for former, skygger og spændingen i en positur. Mens hun bladrede i mapperne, bemærkede jeg, hvordan hendes øjne af og til gled fra papiret og over på mig, som om hun allerede var begyndt at forestille sig, hvordan jeg ville se ud uden tøj.

Det gjorde noget ved stemningen.

Hun spurgte, om jeg havde prøvet at sidde model før, og jeg fortalte, at jeg godt kendte situationen. At jeg faktisk nød den særlige blanding af ro, koncentration og blufærdighed, der kan være i et rum, hvor én tegner, og én sidder nøgen. Hun smilede lidt og sagde, at det netop var den stemning, hun havde savnet. Ikke noget forhastet. Bare tid, nærvær og muligheden for at lade blikket arbejde.

Vi aftalte at mødes igen 14 dage senere.

Da jeg kom tilbage, havde hun gjort klar. Der lå et tæppe på gulvet, hendes papir var sat frem, blyanterne lå i række, og der var en stol placeret, så lyset faldt ind fra siden. Rummet var varmere end sidst. Måske med vilje. Gardinerne var trukket delvist for, og der var en afdæmpet, næsten fortrolig stemning i stuen.

Vi talte lidt, men ikke så meget. Begge vidste, hvorfor jeg var der.

Jeg begyndte langsomt at tage tøjet af. Først skoene, så skjorten, bukserne og til sidst det sidste stykke stof. Hun forsøgte at se professionel ud, og det var hun også, men jeg kunne mærke, at hendes blik ændrede sig, da jeg stod nøgen foran hende. Hun kiggede ikke væk. Hun lod blikket glide over mig, roligt og undersøgende, som en kunstner, men også som en kvinde.

Det var pirrende på en stille måde.

Vi startede med et par stående stillinger. Hun bad mig dreje kroppen lidt, løfte armen, sænke skulderen, flytte vægten over på det ene ben. Hendes stemme var rolig, men jeg kunne høre en lille varme i den, når hun bad mig holde en bestemt position lidt længere.

De første skitser varede omkring fem minutter. Det lyder ikke af meget, men når man står nøgen og mærker et andet menneskes blik følge hver linje af ens krop, bliver tiden anderledes. Jeg kunne høre blyanten mod papiret. Korte, hurtige streger. Små pauser. Hendes vejrtrækning. Lyden af papir, der blev vendt.

Hun sagde ikke så meget, men indimellem kom der et lavt “ja, sådan” eller “bliv lige der”. Det var uskyldigt nok, men i rummet føltes ordene mere intime. Som om hun ikke kun tegnede mig, men også nød at styre mig lidt. Få mig til at stå, dreje, åbne kroppen, vise mig frem.

Efter nogle stående stillinger gik vi videre til siddende positurer. Jeg satte mig på stolen, på kanten af tæppet og senere mere tilbagelænet. Hun bad mig slappe af i hænderne, lade kroppen falde naturligt og ikke tænke for meget over, hvordan jeg så ud. Det var lettere sagt end gjort, for jeg kunne mærke hendes blik tydeligt. Ikke på en ubehagelig måde. Tværtimod. Der var noget meget ophidsende ved at være genstand for hendes fulde opmærksomhed.

Hun tegnede mig koncentreret, men af og til hvilede hendes blik lidt længere, end det strengt nødvendige. Hun lod øjnene glide fra skuldrene ned over brystet, maven, hofterne og videre. Så tilbage til papiret. Det var som en langsom berøring uden hænder.

På et tidspunkt bad hun mig læne mig lidt tilbage og dreje hovedet mod vinduet. Jeg gjorde, som hun sagde, og mærkede straks, hvordan stillingen gjorde mig mere åben og udstillet. Hun sagde, at lyset faldt flot på kroppen sådan. Jeg svarede, at hun bare skulle bruge mig, som hun havde lyst.

Hun smilede, men sagde ikke noget med det samme.

Der var en lille pause i luften, før blyanten fortsatte.

Efter en god times tid havde hun lavet 10-12 skitser. Flere af dem var virkelig gode. Nogle var hurtige og rå, andre mere detaljerede. Hun viste mig dem én efter én, og det var en særlig oplevelse at se mig selv gennem hendes blik. Jeg kunne se, hvad hun havde lagt mærke til. Ikke bare kroppen, men stemningen i stillingerne. Roen. Spændingen. Måden jeg sad på, når jeg forsøgte at virke afslappet, men stadig var bevidst om hendes øjne på mig.

Vi stod tæt, mens hun viste mig tegningerne. Jeg havde stadig ikke fået tøj på. Det føltes naturligt ikke at skynde sig. Hun bladrede langsomt, og hendes arm strejfede mig et par gange, måske tilfældigt, måske ikke. Stemningen var varm og lidt ladet, som om vi begge mærkede, at croquis-sessionen havde været mere end bare en tegneøvelse.

Det var ikke noget, vi behøvede sætte ord på.

Hun sagde, at det havde været dejligt at tegne en levende model igen. At det var noget helt andet end at tegne efter billeder. Jeg svarede, at hun havde et godt blik, og at det var tydeligt, hun nød processen. Hun lo lidt og sagde, at det gjorde hun bestemt.

Jeg klædte mig langsomt på igen, mens hun samlede papirerne sammen. Der var en særlig ro i rummet bagefter. Den slags ro, der kan komme efter en oplevelse, hvor grænsen mellem det kunstneriske og det sanselige har fået lov til at stå åben.

Desværre blev det ikke til flere sessioner. Kort tid efter skiftede hun job, og hendes hverdag ændrede sig, så det blev svært at finde tid til at mødes igen.

Men jeg husker stadig den eftermiddag. Kaffeduften, det rodede hyggelige hjem, hendes koncentrerede blik, lyden af blyanten mod papiret og følelsen af at stå nøgen foran en moden kvinde, der både så mig som model og som mand.

Croquis kan være kunst. Men i det rigtige rum, med den rigtige kvinde, kan det også være noget langt mere pirrende.

Blev du nysgerrig?

Har fortællingen vækket en tanke, en lyst eller en fantasi hos dig, er du velkommen til at kontakte Husalfen diskret og uforpligtende.

Du behøver ikke vide præcist, hvad du ønsker. Måske søger du sensuel massage, intim forkælelse, nærvær, opvartning eller en særlig fantasi, du gerne vil tale om. Sammen kan vi finde ud af, hvilken oplevelse der passer til dig, dine ønsker og dine grænser.

Alt foregår med respekt, diskretion og tydelige aftaler.

model72@godmail.dk